Leoparderne 4-6 år
Læs mere om Leoparderne her
Vi er en børnehavegruppe for 4-6 årige. Man flytter ind i gruppen til august, det år man fylder 4.
På gruppen går vi meget op i børnenes trivsel og tryghed som er det fundamentale for videre læring og udvikling.
Vi tilbyder en gruppe med mange aktiviteter som regel er delt ud på temauger. Her har vi mulighed for at styrke det enkelte barn på nærmeste udviklingsniveau, samt sørge for repetition så alle oplever succes og læring.
Der er lagt vægt på konstruktionslegetøj og spil, da det åbner for kreativitet og regler man skal forholde sig til. Der er også andet legetøj som dukker, action figurer, biler mm.
Vi har fokus på fællesskaber, herunder venskaber, pli, inddragelse/inklusion, sociale kompetencer og kunne sige til og fra. Hertil kan også nævnes at vi arbejder med robusthed, dvs. at barnet tør stå frem, tror på sig selv og får arbejdet med både selvtillid og selvværd.
Vi vægter et godt forældresamarbejde med masser af åbenhed begge veje, så vi hjælper barnet bedst muligt.
Det handler for os om at skabe det gode børneliv med masser af succeser, glæde, humor og oplevelser som man kan tage med sig resten af livet.
De fysiske rammer inkluderer en stue, et tumle/puderum og et legerum med gulvtæppe. Vores legeplads går rundt om hele huset, men kan tilpasses med låger alt efter hvor mange børn og voksne der er.
Ved siden af institutionen er et offentligt grønt område vi kan boltre os på. Der er endvidere nem adgang til både skov og strand.
Til sidst kan vi nævne at vi har en 16 personers bus til rådighed så vi kan komme på længere ture.
6:30-8:00: Vi er sammen med de andre grupper, inde ved krudtuglerne.
9:00: Leg og div. aktiviteter
11:00: Vi spiser middagsmad
11:30: Vi går på legepladsen
14:00: Vi spiser eftermiddagsmad
Derefter er der eftermiddagsaktiviteter, som kan være enten ude eller inde. Børnene bliver løbende hentet.
Hvad skal man som forældre medbringe:
-solcreme ved allergi
-skiftetøj
-fodtøj til ude samt inde
-hue og vanter (uden snore)
-flyverdragt/regntøj/termotøj
(kort sagt: tøj til udendørsbrug alt efter årstiden)
- Bleer, hvis barnet bruger det
Husk navn i det hele.
Når man er barn ved leoparderne, har man sin egen madpakke med til frokost og eftermiddagsmad.
1 madkasse til frokost, og 1 madkasse til eftermiddagsmaden, det gør det mere overskueligt for barnet.
Det er vigtigt, at der altid er nok mad med, når barnet lige er startet, er det ikke sikkert der bliver spist helt så meget, da det hele er nyt og spændende.
Husk sundt og varieret kost, barnet skal have energi til hele dagen.
Der skal altid være navn på madkasserne