Vores værdier
Nørrevang Børnehus værdier
Tryghed
Tryghed er grundlaget for børns trivsel og udvikling. Vi skaber en rolig og forudsigelig hverdag, hvor børnene bliver mødt, set og hørt. Personalet er nærværende, lytter og trøster ved behov.
Vi lægger vægt på et åbent og ærligt samarbejde med forældrene, hvor alle bliver mødt med respekt. En tryg forælder skaber et trygt barn, og derfor prioriterer vi den daglige dialog ved aflevering og afhentning.
Omsorg
Vi møder alle børn med omsorg og nærvær. Der er altid tid til en krammer og opmærksomhed på det enkelte barns behov.
Vi sikrer, at alle børn får opfyldt deres basale behov og bliver guidet og støttet i deres udvikling.
Anerkendelse
Alle børn skal opleve at blive set, hørt og anerkendt hver dag. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets perspektiv.
Gennem en anerkendende pædagogik styrker vi børnenes selvværd og tro på sig selv. Vi arbejder i mindre grupper og skaber rum for, at alle børn kan komme til orde.
Fællesskab
Fællesskabet er en central del af hverdagen. Vi skaber rammer, hvor børn og voksne kender hinanden på tværs og deltager i både planlagte og spontane aktiviteter.
Vi styrker børnefællesskaberne ved at arbejde i mindre grupper og ved at lære børnene at hjælpe og tage hensyn til hinanden.
Et tæt samarbejde med forældrene er en vigtig del af fællesskabet og bidrager til børnenes trivsel.