Ugleungerne/Krudtuglerne vuggestuegrupper

Læs mere om ugleungerne/krudtuglerne vuggestuegrupper her.

Indhold

    Ugleungerne/Krudtuglerne er vuggestuegrupper, der er en del af Nørrevang børnehus.

    I garderoberne er der opslagstavler, med relevante opslag. Få meter fra indgangen forefindes en dejlig stor legeplads med en lille købmandsbutik, sandkasse med tilhørende legeredskaber, en træhest, rutsjebane m.m. Fra Ugleungernes store vindue ses barnevognskuret så de voksne nemt kan se barnevognene både indefra og ude (der benyttes selvfølgelig også babyalarm).

    Inde hos ugleungerne er der et dejlig stort lyst rum, som er indrettet i flere små hjørner. Vi har legehus, trampolin og motorikhjørne. Lige nu er der hos Ugleungerne 12 børn. I de tilfælde hvor der er overgang til børnehaven, kan der være flere. Personalet justeres efter antal børn.

    I vuggestuegrupperne lægger vi vægt på, at dagligdagen tilrettelægges, så den tilgodeser dit barns behov og udvikling.

    Barnet skal føle, at de voksne er nærværende, at barnet føler sig værdsat, at der er voksne, som lytter, er engagerede og viser interesse for at skabe en god relation og giver sig tid til dette.

    Det er vigtig for os, at barnet trives, og at vi lytter til og er opmærksomme på barnets signaler. Derfor er det vigtig med et personale, som er gode til at iagttage, udvise omsorg og giver plads til børns forskellighed.

    Vores hverdag indeholder forskellige aktiviteter som ture ud af huset, leg inde og ude, kreative sysler, musiske og motoriske aktiviteter samt spontane aktiviteter.

    Det er vigtigt, at der i hverdagen samt aktiviteter gives plads til udvikling. Børnene præges gennem leg, passende krav, til fordybelse, motiveres til at få lyst til at lære, eksperimentere og udforske.

    Vores pædagogiske aktiviteter samt dagligdag er planlagt ud fra lærerplanerne.

    Før barnet starter afsætter vi tid til, at I som forældre med jeres barn kan besøge vuggetuegrupperne for at se de rammer, jeres barn skal være i, samt at vi får mulighed for at høre om lige netop dit/jeres barns vaner, spisevaner, sovevaner, allergi m.m.

    Her har vi mulighed, for at fortælle om hverdagen med børnene, og hvad du skal medbringe.

    Vi planlægger starten sammen med jer på formødet. Kom gerne og deltag den første dag i aktivitetsrummet fra kl. 10 til 11. På dette tidspunkt er de andre børn mødt ind og har fået formiddagsmad, og vi har legetime, hvor der i dette tidsrum, når dit barn er kørt ind, er forskellige aktiviteter. Hvis der de efterfølgende dage er mulighed, så start gerne med korte dage, hvor barnet er der få timer, for at lette overgangen til de nye omgivelser. 

    • bleer
    • sutter
    • solcreme ved allergi
    • specialkost såsom modermælkserstatning, allergikost m.m.
    • sovedyr/klud
    • skiftetøj
    • fodtøj til ude samt inde
    • hue og vanter
    • flyverdragt/regntøj

    Alle ugleunger får en uglebamse til rådighed til at sove med i deres tid hos ugleungerne, man må selvfølgelig også medbringe sit eget sovedyr.

    Der er mulighed for at aflevere dit barn fra kl.6.30 -16.30 mandag til torsdag og fredag fra kl.6.30-15.30.

    I de yderliggende timer er det på skift børnehusets personale og vuggestue personale, som varetager pasningen af barnet.

    Der kan søges om udvidet åbningstid om morgenen fra kl 6.00

    Ring om morgenen så snart du/I ved at barnet ikke kommer. Vores telefon er åben fra kl. 7.00.

    Vi modtager ikke syge børn i småbørnsgruppen.

    Hvis dit barn bliver syg i løbet af dagen,  og ikke kan deltage i aktiviteter på lige vilkår med de andre, ringer vi til dig/jer som forældre.

    Skal dit barn have medicin, mens det er i småbørnsgruppen, skal medicinbeholderen have læselig påskrift med oplysninger om følgende:

    • Barnets navn
    • Medicinens art
    • Den ordinerede dosis
    • Dato

    Vuggestuegrupperne har mulighed gennem børnehavens Facebook at vise billeder fra aktiviteter og udflugter. Det er dog kun de børn, hvis forældre har givet tilladelse.

    Vi tager udgangspunkt i kommunens kostpolitik og begrænser derfor sukker indtaget hos de 0-3 årige. Vi fejre dog stadig barnets fødselsdag med hvad der til høre sig ( vi synger fødselsdagssang, pynter bordet og sætter flag ved døren og barnet for en gave osv. ) Som forældre må man også gerne medbringe lidt mundgodt til fødselsdagen.

    Forslag til et udvalg af sukker begrænset fødevare til fødselsdags menuen:

    • hjemmebagte boller (fin kernet)
    • forskellige frugter
    • Pandekager
    • æbleskiver

    Børnehuset har lukket:

    • d. 5 juni (grundlovsdag fra kl.12)
    • d. 24 december
    • d. 31 december samt 1 januar
    • Fredag efter kristihimmelfart
    • Uge 30-31

    I forbindelse med ferieperioder (påske, vinterferie sommerferie osv.) vil der forekomme vikar. Børnene bliver dog i deres faste rammer. Eller sampasning med Aabenraa Børnehus

    Vuggestegrupperne tilbyder børnene en sund, varieret kost tilrettelagt ud fra retningslinjer fra sundhedsplejersken. Al specialkost skal man selv medbringe ( herunder spædbarns kost, allergikost m.m.)

    Formålet med kosttilbudet er:

    - at give børnene en sund, varieret kost, så børnene får de næringsstoffer, de har brug for, for at kunne udvikle sig bedst muligt.

    Der må ikke ryges på Børnehusets matrikel.

    Ligeledes må de ansatte heller ikke ryge i arbejdstiden.

    Vi vil gerne frabede os mobil under aflevering og afhentning. Det er vigtigt, at man er tilstede ved afhentningen af sit barn.  Det vigtigt for os, at høre når i aflevere barnet, om der er noget særligt, vi skal være opmærksomme på (hvis barnet ikke har sovet godt, ikke har ville spise morgenmad mm.) Der kan være beskeder omkring, hvordan barnets dag har været (søvn, hvis barnet har spist anderledes, hvis barnet har ageret anderledes end det plejer mm). Ved beskeder til stuen, benyt gerne SMS så vil vi besvare når det er muligt.

    Husk at give besked ved adresseændringer samt ændrede arbejds telefonnumre og mobilnummer.